Ingen erstatning til gidsler

Rederiet H. Folmer skal ikke betale erstatning til søfolk, der var gidsler om bord på det kaprede skib Danica White i 2007. Det har Københavns Byret afgjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire søfolk får ingen erstatning fra hverken rederi eller kaptajn efter at have siddet som gidsler på Danica White i 2007. Skibet var indregistreret i Nakskov. Rederiet H. Folmer og kaptajnen er blevet frifundet af Københavns Byret.

- De fire søfolk har ikke kunne løfte beviserne for, at rederiet og kaptajnen har handlet uagtsomt i forbindelse med kapringen af Danica White, skriver byretten i dommen.

Søfolkene havde søgt om en erstatning på 1,3 millioner kroner.

Det var Sømændenes Forbund 3F, der havde lagt sag an mod rederiet. Forbundet mente ikke, at rederiet havde informeret søfolkene tilstrækkeligt om, hvilke farer der lurede i det piratfyldte og farlige farvand ved Somalia, som de skulle sejle igennem og heller ikke om, hvilke forholdsregler de skulle tage.

Danica White var med sin tophastighed på kun seks knob og sit lave fribord et let offer for piraterne, der holdt søfolkene som gidsler i 83 dage i sommeren 2007, inden de blev løsladt - angiveligt for en løsesum på omkring fire millioner kroner.

Efter løsladelsen sejlede Danica White med eskorte af krigsskibe til Djibouti, hvor Udenrigsministeriet i at chartret fly sørgede for søfolkenes hjemtransport.

Faktaboks: Om Danica White

* 1. juni 2007: Fragtskibet "Danica White" fra rederiet H. Folmer og Co. kapres af somaliske pirater i internationalt farvand på en position 210 sømil fra Somalias kyst og 280 sømil øst for Mogadishu. Skibet var på vej fra Dubai til Mombassa i Kenya. Lasten skulle være entreprenørmateriel.

 * Fem danske søfolk er gidsler. Det drejer sig om kaptajn Niels Henze Nielsen, en navigatør, en erfaren matros samt to uerfarne søfolk på omkring 21 og 18 år.

* Skibet sejler uden gyldige internationale papirer. Tre uger før kapringen blev rederiet H. Folmer og Co - som danmarkshistoriens første - frataget retten til at drive sine 13 skibe efter de internationale sikkerheds- og miljøcertifikationer, bl.a. på grund af for mange arbejdsulykker om bord. Derfor overlod rederiet det sikkerhedsmæssige ansvar for skibene til rederiet Erria.

* 25. juni: Piraterne bruger gidslerne som middel til at råbe offentligheden og regeringen op. Det skete gennem en mail fra skibets kaptajn til dagbladet B.T., der fortæller, at personalet blev meget bange, da kapringen skete.

* 22. august: Gidslerne er frigivet efter 83 dage i piraternes varetægt, angiveligt mod en løsesum på fire millioner kroner.


Nyhedsoverblik