Ingen butiksdød her i regionen

Vi hører ofte om butiksdød i provinsen, men faktisk har vi fået flere butikker det seneste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Butiksdøden er aflyst her i regionen. For selvom der forsvandt 373 butikker fra januar 2008 og to år frem, så er der overraskende nok siden januar 2010 kommet 150 forretninger til. Det viser tal fra Danmarks Handelsstandsforeninger.

Det er vigtigt med en levende by, hvis man vil have købelystne kunder, fortæller Formanden for Nykøbing Falsters Cityforening:

- Det er meget afgørende. Hvis vi oplevede, at hver anden butik stod tom, ville det gå meget ud over de andre butikker. Det værste, der kan ske for en detailbutik er, at naboen lukker og slukker, og at der kommer papir på vinduerne, siger Henrik Petersen, formand for Cityforeningen, Nykøbing Falster.

Nykøbing Falster har i øvrigt fået et par nye butikker det seneste år. Dermed er der nu kun to til tre tomme butikker tilbage.

 


Nyhedsoverblik