Ingen boliger til ældre

Foto: TV ØST

Ejendomsmæglere melder om akut mangel på seniorboliger i Kalundborg Kommune.

Home Kalundborg solgte sidste måned fire seniorboliger på Klosterbakken i Kalundborg, og ifølge indehaver og ejendomsmægler Iben C. Nielsen fra Home Kalundborg er der i øjeblikket 10 på akut venteliste til en seniorbolig i Kalundborg. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

 - Vi mangler hele tiden seniorboliger. Det er et kæmpeproblem. Vi er hele tiden på jagt efter seniorboliger, fordi de bliver revet væk, siger Iben C. Nielsen til Nordvestnyt. Hun fortæller, at hun kender et ægtepar, som for at være sikker på at have en seniorbolig, når det bliver nødvendigt, har valgt at købe seniorboligen for at leje den ud i to år, mens de bliver boende i deres nuværende hus.

- De vil sikre sig nu i stedet for at have uvished, om de kan få en seniorbolig senere, siger hun, som håber, at der snart bliver bygget flere seniorboliger i kommunen.

Også hos Nybolig i Kalundborg mærker de den store efterspørgsel efter seniorboliger.

- Der er mange ældre, som gerne vil have et lille rækkehus, som ligger centralt i Kalundborg, og dem er der bare ikke så mange af, siger Steen Huusom.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App