Politikerne diskuterede torsdag aften et forslag, der betyder, at to skoler står til lukning, nemlig Klosternakkeskolen i Præstø og Kalvehave Skole. Derudover vil man ændre i ledelsesstrukturen, så ledelsen bliver fjernet fra flere af skolerne og samlet centralt.
Men under aftenens debat i byrådssalen kom et andet forslag på bordet, som betyder, at man vil kunne undgå skolelukninger. Det var Venstre og Dansk Folkeparti, der stod bag forslaget.
Begge forslag skal nu i høring frem til 26. januar, og så træffer byrådet sin endelige beslutning den 23. februar.