Influenzasæson lige om hjørnet

Efterårsluften bærer andre ting med sig end kulde og blæst. Den kaster også om sig med influenzavirus, der kan give ubehagelige symptomer og i værste fald medføre døden. Derfor er det tid til at blive vaccineret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om få måneder ligger mange danskere i sengen med influenza. Høj feber, ømme muskler og led og manglende appetit er blot nogle af de bivirkninger sygdommen fører med sig. Og influenza er ikke sådan at spøge med.

- I gennemsnit dør 1000 danskere af influenza hvert år. Det de dør af, er følgevirkningerne som eksempelvis lungebetændelse, siger Keld Østergaard, der er læge ved Danske Lægers Vaccinations Service.

 På mandag går Danske Lægers Vaccinations Service derfor i gang med at vaccinere de danskere, der er interesserede. Ifølge Keld Østergaard er en vaccine det eneste, der kan ruste én imod at blive smittet.

- Det vigtigste forsvar er en influenzavaccination, så man styrker sit immunforsvar og dermed er rede til at bekæmpe influenzavirus, når man møder det, siger Keld Østergaard.

Influenzavirus smitter gennem luften. Virus kan overleve på eksempelvis dørhåndtag, telefonrør og håndflader i op til tre timer. Ifølge Keld Østergaard er det derfor så let som ingenting at få virus ind i luftvejene.

- Der skal ikke mere til end et håndtryk eller, at man rører ved samme ting som en smittet har rørt ved. Og man smitter i lang tid Tre dage før man selv mærker symptomerne, mens man er syg og i den efterfølgende periode, kan man smitte andre med influenzavirus.


Nyhedsoverblik