Indbrudstyve taget på fersk gerning

Tre mænd, der bar tasker ud af et hus onsdag, vakte lidt for meget undren. En borger fulgte efter dem, og det endte med, at mændene blev anholdt for indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vakte lidt for megen undren, at tre mænd onsdag lidt over middag gik og bar tasker ud af et hus på Ringstedvej i Ringsted. En borger så mændene og valgte at følge efter dem, da de kørte fra stedet.

Samtidig var politiet blevet underrettet, og de indhentede bilen med de tre på Vestmotorvejen.

Det viste sig, at der i bilen sad tre rumænere, og at der i taskerne var stjålne iPhones og smykker og andre tyvekoster. De tr vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag, og politiet skal nu undersøge, om de også har været andre steder.


Nyhedsoverblik