Indbrudstyve sendt bag tremmer

Foto: TV ØST

Fire personer blev torsdag idømt fængselsstraffe i en sag om 17 indbrud eller indbrudsforsøg på skoler på Lolland og Falster.

Fire ud af fem tiltalte blev torsdag idømt betingede eller ubetingede fængselsstraffe i en sag om en lang række indbrud på skoler på Lolland pog Falster sidste år.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De fem var tiltalt for indbrud og hæleri – og en enkelt var også tiltalt for hærværk og overtrædelser af våbenloven.

Indbruddene fandt sted i foråret, sommeren og efteråret fortrinsvis mod skoler i Maribo, Rødby, Bandholm og i Nykøbing Falster.

De fem bor alle i lokalområdet, og straffene var således fordelt:

  • En 38-årig mand fra det tidligere Jugoslavien, som blev idømt otte måneders fængsel og en betinget udvisning
  • en 28-årig mand fra Bosnien, der blev idømt otte måneders fængsel og en betinget udvisning
  • en 19-årig dansk kvinde, der blev fundet skyldig i medvirken til tyveri og idømt en betinget straf på 30 dages fængsel
  • en 26-årig mand fra Bosnien, der blev idømt fængsel i et år og seks måneder. Den 26-årig blev også dømt for at have haft en ulovlig kniv og for hærværk i den celle, hvor han sad varetægtsfængslet under sagen.
  • En 38-årig kvinde fra det tidligere Jugoslavien, der har været sigtet for hæleri i sagen, blev frifundet.

Anklagerfuldmægtig Sandra Thejlade Sessa fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erklærer sig tilfredse med dommene, som hun mener sender et signal til andre, der kunne finde på at begå indbrud.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App