Indbrudstyve sendes direkte i fængsel

Foto: TV ØST

2 indbrudstyve, der torsdag aften blev taget på fersk gerning under et indbrud på en genbrugsplads i Holme Olstrup skal i fængsel.

2 indbrudstyve med baggrund i Serbien skal tilbringe den næste tid bag tremmer.

Det står klart, efter mændene fredag modtog en straksdom for deres forseelse.

De 2 blev torsdag aften anholdt omkring klokken 20.20, efter de havde gennemført et indbrud på genbrugspladsen på Gartnervej 7 i Holme-Olstrup.

I bilen sammen med de 2 var både flere fjernsyn og  den boltsaks, som de havde brugt til at klippe hegnet ind til pladsen op med.

De 2 anholdte er henholdsvis 28 og 44 år gamle – og begge mænd. Begge erkendte indbruddet.

Den ene af de 2 mænd har opholdstilladelse i Danmark. Han var dog så sent som i sidste uge blevet dømt i en anden sag, og blev derfor idømt 50 dages fængsel.

Den anden mand var på feriebesøg i Danmark. Det bliver nu forlænget med 30 dages fængsel. Herefter skal manden dog forlade Danmark, og vil være udvist de næste 6 år.

Anklagerfuldmægtig Louise Pitzner-Schmidt er godt tilfreds med dommen, siger hun.

- Jeg er fuldt ud tilfreds med dommen og det gode arbejde, der ligger bag den hurtige sagsbehandling. Den hurtige respons fra politiet betød, at de to mænd kunne anholdes på stedet og med tyvekosterne stadig i bilen, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App