En 23-årig mand fra Præstø er anholdt, efter han natten til mandag forsøgte at begå et indbrud i byen.
Et vidne kontaktede politiet, da han hørte en rude blive knust – men gerningsmanden forsøgte at stikke af, da politiet nåede frem.
Betjentene fulgte dog efter manden til fods – og undervejs forsøgte tyven at kaste en hammer efter en af betjentene. Hammeren ramte dog heldigvis ikke sit mål.
Den 23-årige blev snart efter løbet op, og er nu sigtet for både indbrudsforsøg og forsøg på vold mod politiet.