Udlændinge bag indbrudsturisme på Sjælland

Omrejsende udlændinge står bag op mod halvdelen af de indbrud, der bliver begået på Sjælland. Det vurderer Task Force Indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis et indbrud bliver begået på Sjælland, er der stor sandsynlighed for, at det er tilrejsende udlændinge, der står bag. Politiet indsatsgruppe mod indbrudstyve vurderer, at op mod halvdelen af indbruddene på Sjælland bliver begået af udlændinge

- Hvis vi kigger på sigtelsesantallet alene i 2013 og 2014, så er mellem 30 og 50 procent af dem, der bliver sigtet udlændinge, siger Karl Erik Agerbo, der er leder af Task Force Indbrud.

I januar i år blev 2 rumænere dømt 6 og 7 års fængsel for at flere end 120 forskellige indbrud på Sjælland. Der er Danmarkshistoriens største sag om indbrud.

Mere effektive end danske tyve

Tidligere har Task Force Indbrud vurderet, at udenlandske tyve stod bag en tredjedel af de sjællandske indbrud. Nu vurderer de, at det kan være op mod halvdelen. Stigningen kan skyldes, at politiet har et øget fokus på udlændinge, der begår indbrud. Men en forklaring kan ifølge Karl Erik Agerbo også være, at udlændingene er mere effektive end danskere.

- De begår mange indbrud i løbet af kort tid, for de ønsker jo ikke at opholde sig i landet for længe. De ønsker samtidig at få et stort udbytte ud af det. De er helt sikkert mere effektive end danske indbrudstyve, siger Karl Erik Agerbo.


Nyhedsoverblik