De spanske greyhounds, også kaldet galgoer, har en tragisk skæbne.
Hundene lever i hjemlandet under kummerlige forhold med sult og mishandling. Kun de allerbedste ender som jagthunde - resten er et spildprodukt med en grum skæbne. De bliver aflivet på den mest bestialske måde. Mange bliver hængt, brændt, stenet eller druknet. Nogle galgo-ejere vælger at brække benene på deres hunde, og så dør de, fordi de ikke er i stand til at finde mad.
- Det er svært ikke at engagere sig, når man ved, hvordan hundene behandles, siger formanden for "Foreningen af galgoer i nød", Tanya Suszkiewicz fra Knapstrup ved Mørkøv. Foreningen kæmper hundenes sag ved at støtte venligsindede hunde-internater i hjemlandet og forsøger at påvirke politisk for at få stoppet mishandlingen.
I de sidste fire år har Foreningen af galgoer i nød hentet ca. 100 truede galgoer til Danmark, og hundene ender hos familier med overskud.
Nu skulle man jo tro, at hundene efter sådan en behandling bliver ødelagte og traumatiserede, men i følge danske galgo-ejere er det ikke tilfældet.
- Næsten ligegyldigt, hvad de har været ude for, så kan man ikke mærke det på hundene. En sjælden gang kan de være lidt bange i det, men de er aldrig agressive eller noget. De har det simpelt hen ikke i sig, hævder Galgo-formanden.
Og det bekræftes af een af Danmarks førende hunde-adfærdsbehandlere, Irene H. Jarnved fra Næstved.
- Hundene er meget venlige, blide og åbne. Set i forhold til, hvad de har været ude for, så er der ikke de store problemer, siger Irene H. Jarnved.
Her kan du se billeder af de mishandlede hunde. Advarsel: Der er tale om meget vanrøgtede hunde. Billederne kan virke stærke. Se galleri