I Sorø bliver der serveret gule ærter til 600 ældre

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

I Kaarsbergcentret i Sorø serverer Støvlet Katrines Hus gule ærter i hele uge 7. Det bliver til 600 gratis serveringer.

Denne uge er der gule ærter på menuen i Sorø. Hver aften. Sådan har det været i mange år, når Støvlet Katrines Hus serverer den gamle danske ret for ældre i Kaarsbergcentret.

Det er 14. gang, restauratør Lars Mortensen, Støvlet Katrines Hus, har gule ærter på menuen. Der er delt 600 gratis billetter ud.

- Det, der er fantastisk, er at folk mødes om det, og mange af de ældre ser frem til den her uge 7, fordi de skal være sammen med folk, de normalt ikke ser, siger Lars Mortensen.

Gryderne med gule ærter er kun blevet større med årene. I starten varede arrangementet kun i 3 dage, og i dag er det en hel uge, at der bliver rørt i gryderne.

Arrangementer får støtte af Ældresagen, der i år har sørget for livemusik.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App