Hold på har og briller, hvis du skal ud i nat. Stormlavtrykket Freja vil nemlig også give kraftig vind i vores område. DMI varsler kuling med vindstød af stormstyrke i hele regionen.
Blæsevejret ventes at ramme regionen omkring klokken 01.00 i nat og ventes at komme fra vest. Først ved 08.00-tiden søndag ventes vinden at være drevet over.
Pas på
DMI oplyser, at der vil være tale om så kraftige vindstød, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og dermed skabe problemer på tog- og vejstrækninger.
Samtidig kan blæsten give problemer for broerne til og fra regionen.
LÆS OGSÅ: Ni gode råd: Sådan beskytter du dit hus mod stormen