I fængsel for leasingsnyd

To mænd er ved retten i Næstved fængslet for bedrageri og momssvig til et millionbeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd på 30 og 40 er blevet fængslet ved et lukket grundlovsforhør i Næstved. Politiet mener, at de to har svindlet i forbindelse med leasing af grafittirensemaskiner.

Ifølge vicepolitiinspektør Carsten Høj Hansen fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi er mændene sigtet for bedrageri til 6,5 million kroner, momssvig til 1,5 million kroner samt falske anmeldelser. 

Politiet mener, at den ene mistænkte har solgte grafittirensemaskiner til en stykpris af 750.000 kroner til et leasingselskab, mens den anden så tog rollen som leaser på sig. Men i virkeligheden havde mændene kun een rensemaskine og nogle få anhængere til at vise frem. 

Carsten Høj Hansen kalder mændenes projekt for et "luftkastel". Nu skal den videre efterforskning afsløre, hvor store tab leasingselskaberne har lidt i forbindelse med mændenes tvivlsomme forretninger.
  /ritzau/

 


Nyhedsoverblik