I dag dyrker 55000 elever motion før ferien

Elever over hele regionen strømmer i dag ud af skolerne for at dyrke Skolernes Motionsdag før ferien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt – og med den, den årlige tradition for at dyrke motion forinden, så ferien føles mere fortjent.

I gamle dagen hed dagen Skolernes Motionsløb, men arrangøren Dansk Skoleidræt har i vore dage omdøbt arrangementet til Skolernes Motionsdag. Og hvor dagen i gamle dage primært stod på klassisk løb ud af støvede grusveje i natur nær skolerne, så byder dagen i dag på en hel vifte af arrangementer for de 55.000 elever på skolerne i vores område.

Nogle løber stadig, men rigtig mange steder tilbydes også andre idrætsformer – både i form af motionscentre, men også ting som orienteringsløb, sækkevæddeløb og cykelløb står på programmet ude på skolerne.

IronKid på programmet

Et af de steder, hvor man griber dagen lidt anderledes an er på Nysted Skole i Nysted på Lolland. Her skal de store elever gennemføre en IronKid, hvor eleverne både skal cykle, svømme og løbe, før ferien sødme rigtig kan nydes.

Der er dog lagt stor kreativitet bag mange skolers aktivister på dagen. Nogle skoler låner den lokale kassernes træningsterræn, mens andre samler elever til idræts på tværs af klassetrin. Skolernes Motionsløb gik i luften i 1982 – og skiftede navn til Skolernes Motionsdag i 1993. 

I videoen er det Søndermarksskolen og Nymarkskolen, der sammen varmer op til deres motionsdag på Antvorskov Kaserne.


Nyhedsoverblik