Der var deltagere fra nær og fjern, da der 2. pinsedag var Sankt Berhardstræf i Kettinge på Lolland. 21 hunde med ejere deltog i træffet, og de kom så langt væk fra som fra Tønder, Fyn og Nordsjælland.
Det fortæller Lis Jensen fra Vordingborg, der også selv deltog i træffet og som har oploadet videoen nedenfor til TV ØST.
- Det var rigtigt hyggeligt samvær med masser af konkurrencer. Der blev også hygget i teltet med pølser og lidt til ganen, fortæller hun.
Det var Tove Nielsen, Kennel Rabumba, i Kettinge, der lage have til træffet.
- Jeg fik sagt ja til at afholde træffet næste år. Det bliver 7. maj på Svinningevej ved Vordingborg, fortæller Lis Jensen, der selv har fire Sankt Bernhardshunde.
Lis Jensen er medlem af ØSTHOLDET. Det kan du også blive. Se hvordan - KLIK HER