"Hvorfor snyde i en uskyldig konkurrence"?

TV2 ØSTs webredaktør har svært ved at forstå, at der er voksne der kan få sig selv til at snyde i en kæledyrsafstemning. Læs hele hans kommentar her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusind tak til de mange, der har deltaget i konkurrencen og brugt tid på at sende billeder ind og stemme på en ordentlig måde.

Jeg beklager meget at det ikke gik, som vi havde håbet og at vi nu må skuffe nogle af vores brugere. Jeg er især ked af, at vi må skuffe nogle børn, der har brugt tid på at fotografere deres kæledyr.

Jeg er meget overrasket over, at brugerne kan finde på at snyde. Vi har jo ikke engang sat en præmie i udsigt til vinderne, så jeg har svært ved at få øje på motivet til snyderiet.

Det irriterer mig grænseløst at der er blevet snydt, fordi der er børn, der har sendt billeder ind af deres kæledyr og jeg kan godt sætte mig ind i, hvis de bliver kede af det og har svært ved at forstå, at der er - såkaldte - voksne der vil snyde på den her usle måde.

Jeg kan forstå at cykelryttere doper sig for at vinde Tour de France, alene fordi der er mange penge og prestige på spil. Men hvorfor snyde i en uskyldig konkurrence på internettet, hvor der ikke engang er penge eller dyre præmier på spil? Det kommer jeg nok aldrig til at forstå.

Vi har undersøgt mulighederne for at lave et vandtæt afstemnings-system og det kan ikke lade sig gøre. I hvert fald ikke så det også er internet-baseret. Så jeg tror vi forsætter med det system vi har, og så glæder jeg mig bare rigtig meget over, at der stadig er en masse web-brugere, der er gode til at hjælpe os og påpege, når der foregår uhensigtsmæssigheder på hjemmesiden. Tak for det.

Klaus Wendelboe
Webredaktør, tv2east.dk


Nyhedsoverblik