Forskere beder nu borgerne om hjælp til at kortlægge forekomsten af den skadelige dræbergople i de danske farvande.
Der er nemlig ikke noget nationalt overvågningsprogram, som følger udbredelsen af den uindbudte gæst, siger lektor, dr.phil. Ole S. Tendal fra Zoologisk Museum under Københavns Universitet.
Dræbergoplen gjorde sin overrumplende entre på søterritoriet herhjemme i 2007 og er frygtet, fordi den æder løs af fiskelarver og kan gøre store indhug i fiskebestande. Det så man, da den i 1980'erne blev slæbt ind til Sortehavet med skibes ballastvand og herfra bredte sig til Det Kaspiske Hav og det østlige Middelhav.
- I Sortehavet gjorde den så stor skade ved at æde fiskenes føde, dyreplankton og fiskenes æg og larver, at dele af fiskeriet kollapsede. Nu er der grund til at gøre opmærksom på, at noget lignende kan ske i danske farvande. Vi er meget i tvivl om, hvordan den formåede at få så stor udbredelse på så kort tid, siger Ole Tendal.
Ribbegoplen, som den rettelig hedder - eller Mnemiopsis leidyi på latin - er oval og måler kun nogle få centimeter i længden. Den er ufarlig for mennesker.
I 2008 er den foreløbig rapporteret fra Saltum Strand i Jammerbugten, Skagen Strand, Kalø Vig, Middelfart Havn, Horsens Fjord, Ærøskøbing Havn, Kalundborg Fjord, Musholm i Storebælt og dele af Øresund, oplyser Ole Tendal. I Østersøen er der mere systematiske undersøgelser i gang.
- Her sejler danske, tyske og polske fiskeriundersøgelser regelmæssigt togter til udvalgte steder og kigger efter dræbergoplen. Det skyldes selvfølgelig, at man er bange for Østersø-torskens skæbne, siger Ole Tendal, som dog endnu ikke har hørt foruroligende meldinger fra farvandet omkring Bornholm.
Det er meget lettere at kortlægge goplens vandringer i de indre farvande, fordi der er så lavvandet.
- Det er svært at vide, om den findes ude i det åbne vand i Kattegat, for dér er der ikke særlig mange, som kigger efter den, og derfor er der ikke særlig mange indberetninger. Men fra de steder, hvor sejlerfolket ligger, f.eks. nede omkring Ærø, ovre mod Als og deromkring, får vi mange indberetninger. Denne gople er en art, som er tilpasset lidt lavere saltholdighed og har en tendens til at holde sig inde ved kysten, siger Ole Tendal.
Ribbegoplen er hermafrodit og kan derfor befrugte sig selv, og i løbet af bare et par uger kan én af de uønskede gopler blive til op mod 10.000 stykker.
Bortset fra, at dræbergoplen æder fiskeyngel, kan den også medføre stor skade for fjordfiskere.
- Vi så sidste år, at de fiskere, der fisker på lavt vand med garn og ruser, fik dem fyldt med gopler med det resultat, at de ikke fik nogen fangst af rejer og fisk. Goplerne lyser med et svagt fosforiserende lys, når de bliver mekanisk påvirket, så disse garn og ruser stod simpelt hen og smålyste, så fisk og rejer kunne svømme udenom, siger Ole Tendal.
Ribbegoplerne dukker op på lavt vand i løbet af juli måned.
Hvis du observerer de små gopler, send da en mail til Ole Secher Tendal på adressen: ostendalsnm.ku.dk. Helst ledsaget af oplysninger om sted, dato, goplernes størrelse, det skønnede antal, observatørens navn samt gerne et eller flere digitalfotos, der kan tjene som dokumentation for identifikation af arten.