Det er igen blevet en bedre forretning at sælge hus i Region Sjælland.
Huspriserne stiger nemlig mere her end i resten af provinsen, viser tal fra Sydbank, som Jyllands-Posten offentliggør mandag.
I andet kvartal 2015 steg boligpriserne således 5,3 procent i den del af regionen, som ligger nærmest København – mens priserne i resten af regionen steg med gennemsnitligt 4.5 procent.Priserne er steget meget mere i København, hvor priserne er steget med mere end 10 procent – men ingen andre steder i Danmark overgår prisstigningerne dem i Region Sjælland.
Med til historien hører dog også, at netop vores område tidligere har været meget hårdt ramt af prisfald, og startniveauet derfor er lavt.
Ifølge Jyllands-Posten så falder antallet af udbudte boliger også i andet kvartal, hvilket kan være en årsag til de stigende priser.