Husk rejsekortet!

Fra i dag kan der tjekkes ind og ud, når man rejser med regionens busser og tog

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her kan du bruge rejsekort:

 

Du kan nu bruge dit rejsekort i regionen  fra Sjællands Odde  i Nordvest til Gedser, Nakskov og Møn i syd.

Rejsekort erstatter kort og billetter og indebærer en ny måde at rejse på.

Man skal checke ind før en rejse og igen, når man skifter mellem bus og tog. Desuden skal man checke ud ved rejsens slutning.

Til gengæld kan man klare sig med ét kort, og man skal ikke længere bekymre sig om zoner eller pludselige ændringer i rejsemål.

Rejsekort beregner den rigtige pris for både korte og lange rejser og for kombinationer. Og jo mere man rejser, jo større rabat får man.

Hvis du ikke allerede har fået et rejsekort, så skynd dig at bestille det. Ellers er du nemlig nødt til at købe enkeltbilletter til dine bus- og togture, og det kan blive meget dyrere fordi du dermed ikke kan opnå rabatter.

Tager du DSBs regionaltog, kan du fortsat købe klippekort, månedskort eller abonnementskort til dine togrejser. Men også her kan der være penge at spare ved at skifte til rejsekort.

Tjek prisberegnerene her eller spørg hos Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

roed_bjaelke_2.jpg
Foto: TV2 ØST

Sådan får du et rejsekort:

Det letteste er at bestille rejsekort på rejsekort.dk. Det kræver, at man er over 18 år og har et dankort. Du kan se nærmere om hvordan man gør her

Man kan også få et bestillingsskema tilsendt ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.

Endelig kan man selvfølgelig lægge vejen forbi et salgssted og få udleveret et bestillingsskema her.

Nu afløser det nye Rejsekort de gamle billetter og klippekort på Syd- og Vestsjælland og på øerne.

Det nye elektroniske billetsystem  betyder helt nye vaner for de rejsende. Passagerer skal nemlig nu  huske at tjekke ind og ud på de blå Rejsekort-standere, som på togstationerne står på perronerne. I busserne er de placeret ved både for- og bagdøre.

Den rejsende tjekker ind ved at holde sit rejsekort hen til Det Blå Punkt på standeren. Når man forlader bus eller tog tjekker man ud på samme måde - og rejsens endelige pris (fraregnet eventuelle rabatter) bliver dermed trukket fra kortet.

De nye rejsekort kan, efter behov, blive tanket  op med flere penge.


Nyhedsoverblik