Husejere skal selv stoppe regnvand

Danske husejere må selv sørge for at undgå kloakvand i kælderen ved større skybrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske husejere i de større byer må selv sørge for, at det nye klimas voldsommere skybrud ikke medfører kloakvand i kælderen, det skriver Politiken mandag.

Ifølge eksperter kan det samfundsøkonomisk langt bedre betale sig, at husejere installerer kælderventiler, end at udvide kloakkerne, hvis kommunen samtidig sørger for bassiner, kanaler og anden styring af regnvandet over jorden.

Det fremgår af Københavns klimatilpasningsplan, der offentliggøres i dag. Og kommunen vil følge anbefalingerne fra sine konsulenter Rambøll og Cowi.

Professor i spildevand Mogens Henze fra Danmarks Tekniske Universitet bakker op om konklusionen.

- Kælderventiler er helt basalt en god idé, siger Mogens Henze til Politiken.

/ritzau/


Nyhedsoverblik