Husejere har det svært (Video)

Der er ikke meget glæde ved at være husejer for tiden, hvis man gerne vil sælge sit hus. Selvom der er færre huse på markedet, tager det alligevel længere tid at få solgt et hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny opgørelse af bolighandler viser, at det for mange i regionen tager længere og længere tid at få solgt huset.
Godt nok er antallet af huse med til salg-skilte faldende. I perioden december 2008 til december 2009 er der kommet cirka tusind færre huse på markedet.

Men samtidig er den såkaldte liggetid i samme tidsrum blevet længere - altså det antal dage, det tager at få solgt et hus. For et år siden tog det cirka 221 dage, men nu går der i gennemsnit 290 dage, cirka ti måneder, før huset er solgt.

[video:video_mangler:100113_liggetider.flv]

- Det er finanskrisen, der er årsagen til det, og så det at førstegangskøbere er bange for at gå ud på markedet. De er bange for, at de ikke kan låne penge, de er bange for at miste deres job og ikke kunne betale den husleje, de har sat sig til, siger ejendomsmægler John Ole Hansen.

Kim Nielsen, fra Sundby ved Nykøbing Falster, har haft sit hus til salg i næsten to år, og selvom han har slået 200.000 kroner af prisen, er det stadig ikke blevet solgt. Han er én af de få, der har købt et nyt hus, inden det gamle er solgt.

- Det er frustrerende. Jeg ville blive en meget gladere mand til hverdag, hvis jeg vidste, at huset ville blive solgt inden for en vis periode, siger Kim Nielsen.

Ejendomsmægler John Ole Hansen mener, at sælgere bliver nødt til at være realistiske over for sig selv og sit hus.

- Sælgerne skal lægge hånden på hjertet, og sige hvad er mit hus værd, udtaler John Ole Hansen.

 


Nyhedsoverblik