Hus nedbrændte: Kvinde forbrændt

Foto: TV ØST

Rigspolitiets teknikere skal undersøge, om et glemt stearinlys kan forklare brand i Tølløse.

Et tændt og glemt stearinlys er muligvis årsagen til, at et hus nær Tølløse på Midtsjælland tidligt lørdag morgen blev hærget af brand. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Myndighederne fik alarmen om branden cirka klokken halv fem lørdag morgen.

Hovedhuset er helt nedbrændt.

I hovedhuset befandt sig en kvinde, og hun blev kørt til sygehuset med førstegradsforbrændinger. Men en hund savnes, lyder det fra politiet.

Om stearinlyset faktisk kan forklare brandens opståen, vil blive klarlagt i den undersøgelse, som specialister fra Rigspolitiet nu skal til at udføre.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App