Hurtigere tog kommer hurtigere

Politikerne i Folketinget vil sætte fart på de jernbanearbejderarbejder, der skal sikre hurtigere tog. Det kommer blandt andet vores område til gavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejder på jernbanen for hele 3,3 milliarder kroner skal skydes igang hurtigere end ellers planlagt.

På den måde kan borgerne langs en række jernbanestrækninger hurtigere end ventet se frem til at få bedre og hurtigere tog.

Det oplyser transportminister Magnus Heunicke (S).

- Det betyder, at danskerne får hurtigere tog hurtigere. Og det giver også mere end 2000 arbejdspladser hurtigere, end vi ellers ville have fået dem, siger han.
 
Kan slå flere fluer med ét smæk
 
Fremrykningen, som det teknisk hedder, skyldes, at Banedanmark og Trafikstyrelsen er kommet med en plan, som viser, at nogle af projekterne med fordel kan gennemføres, når der alligevel er banearbejde eller arbejde med signalerne i gang.

Blandt andet arbejdet på strækningen fra Køge Nord til Næstved vil blive fremrykket, så den vil være klar allerede i 2016 - op mod otte år tidligere end planlagt.

Ifølge Heunicke giver det hurtigere tog og hurtigere afgange et tilsvarende antal år tidligere.

- I det øjeblik vi har fået elektrificeret jernbanenettet og gjort jernbanerne klar til hurtigere tog, skal vi udnytte den chance, det er. Det er DSB's opgave at sikre det materiel, der skal til. Og det er også noget, vi behandler i kontraktforhandlingerne med DSB, siger Magnus Heunicke.

Også arbejdet langs regionalbanerne og melem Roskilde og Kalundborg vil kunne fremrykkes.

De 27,5 milliarder kroner, som Togfonden DK indeholder, har regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten fundet ved at ændre beskatningen af de selskaber, der henter olie op af Nordsøen.

 /ritzau/


Nyhedsoverblik