Hunde er overvægtige

Overvægt er et stort problem hos mennesker. Men vi er ikke alene om at kæmpe med kiloene. Mindst halvdelen af alle danske hunde er for tykke. Det anslår Dansk Dyrlægeforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inge Spandet fra Vester Egesborg har en rottweiler, Mille, som passer perfekt ind i statistikken. Lige som mindst halvdelen af alle danske hunde, så er Mille for tyk.

- Når hun står og kigger ind af køkkenvinduet, mens jeg står og laver mad, så er det svært at lade være med at åbne vinduet og sende lidt guf ud, siger Inge Spandet.

Det er netop for mange godbidder og for store portioner, som er to af årsagerne til, at vores hunde bliver tykke. For eksempel svarer et lille stykke ost til en større mængde foder end man skulle tro.

- Man tænker ikke over det, men hvis man giver sin hund et stykke ost eller en leverpostejmad, så skal man huske at trække fra i den mængde foder, man ellers giver hunden, siger Rikke Errebo, veterinærsygeplejerske fra Dyrlægegårdens Hundecenter i Våbensted.

Hun ser jævnligt hunde, som er blevet for tykke, og har ét godt råd til ejere, som gerne vil have en lidt lettere hund.

- Hunden skal op af hundekurven og ud og forbrænde energi. Hvis den taber sig, så får den en større livsglæde, og den undgår livsstilssygdomme som diabetes og hjerteproblemer, siger Rikke Errebo.

Her kan du høre Rikke Errebo fortælle om, hvor meget forskellige godbidder egentlig feder hos din hund:

 


Nyhedsoverblik