Hotel Saxkjøbing får millioner til renovering

Foto: TV ØST

A.P. Møller Fonden kaster nu over otte millioner kroner i en stor renovering af det fredede provinshotel.

8,5 million kroner kan Hotel Saxkjøbing nu gøre godt med i deres planlagte og gennemgribende modernisering af hotellet.

Det er A.P. Møller og Hustru Chastine  Mc-Kinney Møllers Fond, der har bevilget det store tilskud til renoveringen, som om blandt andet omfatter en større bygningsmasse, hvor tre gamle hovedbygninger er fredede.

- Vi er meget taknemmelige for det generøse tilskud fra A.P. Møller Fonden. Vi er helt bevidste om, at vi ejer tre smukke, fredede bygninger, som er en del af byens fælles kulturarv, og vi vil gerne leve fuldt ud op til vore forpligtelser i den sammenhæng. Hotellet har kørt med underskud i en årrække, så vi ville ikke kunne renovere det på et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau uden hjælp udefra, siger Claus Meyer, der er hovedejer af Hotel Saxkjøbing i en pressemeddelelse.

Renoveringen af Hotel Saxkjøbing er et omfattende projekt, men samtidig en del af et større, lokalt udviklingsprojekt ”The Little Apple”, som er skabt afen borgerdrevet forening.

Det er meningen, at projektet skal involvere borgerne og andre interesserede i processen, som skal undersøge, hvordan købstaden Sakskøbing kan udvikle sig bedst muligt.

- Hotellet er kernen i det meget ambitiøse udviklingsprojekt, vi er ved at sætte i gang, til gavn for hele Sakskøbing. Derfor er tilskuddet fra A.P. Møller Fonden en glædelig nyhed, ikke kun for hotellet og dets ejere, men for alle borgere i Sakskøbing by og omegn, fortæller formanden for The Little Big Apple, Birthe Aagaard. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App