Hold øje med sidevejene

Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg maler gule cyklistsymboler på de sjællandske veje!

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny kampagne fra Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg skal sætte spot på, at hverken cyklister eller bilister holder godt nok øje med hinanden, når de kører ud fra de sjællandske sideveje.

Baggrunden er, at 4 ud af 10 cykelulykker sker i mindre vejkryds.

- I disse dage maler vi gule cyklistsymboler på vejene, så cyklister og bilister husker at holde øje med hinanden ved sideveje, siger Hugo Højgaard, der er formand for Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg.

Kampagnen betyder, at cyklister og bilister i den kommende tid se malede gule cykelsymboler på veje og cykelstier ved kryds i Holbæk, Næstved, Slagelse, Sorø og Stevns.

Bemalingerne er starten på den lokale del af en landsdækkende cykelkampagne, der skal få cyklister og bilister over hele landet til at være opmærksomme og passe særligt på ved sidevejene.

 

Fem gode råd til, hvordan man som cyklist kan  undgå  ulykker:
•    Bryd vanen og vær opmærksom
•    Giv dig tid
•    Vis tegn og markér din hensigt
•    Søg øjenkontakt, så du ved, at de andre har set dig
•    Og brug cykelhjelm

 

 


Nyhedsoverblik