Holbæks ungdom på manddomsprøve

Foto: TV ØST

I 2. division Øst kan Holbæk se frem til en hård kamp for at forblive i rækken, og byrden ligger på nogle meget unge spillere.

 

Hele seks spillere fra sidste sæsons startopstilling er væk. Træneren er ny. Sågar navnet er nyt, eller rettere gammel nyt. Det tidligere Nordvest FC har taget det gamle klubnavn Holbæk B&I tilbage og er i denne sæson spået til at skulle kæmpe en hård kamp for at overleve i 2. Division Øst.

 

Til sæsonens anden kamp var det nedrykkerne fra Hvidovre, der bød op til dans. Og det blev en begivenhedsrig og ikke mindst målrig affære. Hvidovre bragte sig i front efter en lille halv time, men få minutter efter kunne Birol Serinkanli direkte på hjørnespark lidt heldigt udligne.

 

Efter pausen blev der skruet op for målscoringerne, men det var med de rutinerede Hvidovre i front. Først gjorde den nyindkøbte tidligere superligaspiller Dennis Cagara det til 2-1. Der nåede også at stå 3-1 på måltavlen, inden Jonas Bengtsson fra Holbæk fik reduceret med en følt afslutning hen over målmanden.

 

Men blot to minutter senere slukker Hvidovre lyset, da de gør det til 4-2. Og det er kun pynt, at Serinkanli med sin anden scoring i overtiden reducerer på straffespark til 4-3.  

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App