Holbæk sparer over 100 mio. kr.

Sparekniven rammer både babyer og pensionister - med mindre pasning af små børn og mindre rengøring til ældre borgere, lyder forslagene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede inden jul skal politikerne skære mindst 50 millioner kroner - oven i de cirka 57 millioner, der allerede er skåret væk, skriver Nordvestnyt.


Det kan betyde:
- forældrene skal betale mere for pasning samt to ugers ekstra lukkedage.
- Skoler og daginstitutioner kan miste 30 procent af deres vedligeholdelseskonto.
- Daginstitutionerne skal måske lukke en ekstra sommeruge, og gratis bleer i vuggestuen står til at forsvinde.
- Ældre, som passer en plejekrævende ægtefælle i eget hjem, risikerer at miste rengøringshjælpen.
- De ældres sengetøj skal måske kun skiftes hver 14. dag, og rengøringshjælpen er foreslået ændret fra hver anden uge til en gang om måneden.


Mandag mødes byrådet ekstraordinært for at sende endnu en bunke spareforslag i høring blandt kommunens borgere. Sparerunde to, som skal sikre mindst 50 millioner kroner for at få budget 2011 til at balancere, vedtages endeligt 22. december.

 

 


Nyhedsoverblik