Holbæk og Slagelse får miljøvenligere busser

Nye letvægtsbusser, der bruger op til 20 procent mindre brændstof, vil fra 1. april 2008 køre på ruterne i de to byer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De miljøvenlige letvægtsbusser bliver en del af gadebilledet i både Holbæk og Slagelse fra 1. april næste år. 

- Det er meget glædeligt, at bybus-kunderne kan se frem til helt nye og meget miljøvenlige busser, og alle borgere i Holbæk og Slagelse kan glæde sig over, at deres bybusser får en meget høj, miljømæssig standard, siger områdechef for Movia i Sorø, Jeppe Gaard.  

I fremtiden vil buskunderne i de større byer i området også kunne møde en af trafikselskabets "kvalitetsmålere". Når udbuddet træder i kraft vil der løbende blive lavet kundeinterviews på de store buslinjer i området.

Kunderne vil blandt andet blive spurgt, om de er tilfredse med rengøringen af bussen og chaufførens kørsel.   Resultaterne af disse kundeinterviews vil Movia bruge i samarbejde med operatørerne for at sikre kunderne god service og høj kvalitet. 

Når den udbudte buskørsel kommer på vejene den 1. april 2008, vil alle busserne på de 24 buslinjer være Movia-gule.


Nyhedsoverblik