Det er en undersøgelse foretaget for Jyllands Posten af virksomheden Telemind, der viser, at Holbæk Kommune kun i ringe grad hjælper borgerne, når de ringer. I langt de fleste tilfælde får man nemlig ikke fat i den medarbejder, man søger, når man ringer til kommunen, og når man i stedet får fat i en kollega, så får man besked på at ringe igen en anden dag.
Kommunerne Odder og Samsø indtager undersøgelsens dukseplads. Her får borgerne hjælp i 90 procent af tilfældene, når de ringer til kommunen.
I vores region er Lolland, Vordingborg og Stevns Kommune bedst.