Højskoler risikerer at lukke

Det bliver formentligt slut med højskoleophold for pensionister. I regeringens nye spareplan skal der spares 10 mio. kroner på senior højskolerne. Det kan komme til at betyde lukning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år besøger 1500 pensionister Højskolen Marielyst. Mange kommer fordi de har mistet en ægtefælle og føler sig ensomme. Det kan risikere at blive slut, for med regeringens nye spareplan mister pensionisterne deres tilskud. Den besparelse frygter de ældre kursister kan få store konsekvenser.

- Jeg tror faktisk, det vil give flere hospitalsindlæggelser. Jeg kom her første gang, fordi jeg havde en depression efter min hustru gik bort. Da jeg kom hjem til min læge, sagde jeg til ham, at du kan godt droppe de piller, jeg har slet ikke brug for dem mere, efter at jeg har været på højskole, siger Jørgen Kroff, der er kommet på Højskolen Marielyst siden 1987.

Nu koster det 8000 kroner for et ophold. Halvdelen betaler de ældre selv, og den anden halvdel betaler staten. I går kom det frem, at pensionisterne mister det 50 procent af deres tilskud. Det kommer højskolerne til at kunne mærke.

- I yderste konsekvens frygter jeg, at de fire senior højskoler, der er i Danmark, kommer til at må lukke, siger forstanderen for Højskolen Marielyst, Hans Jørgen Møller.

Dansk Folkeparti, der bakker op om besparelserne, mener ikke, at der er noget at gøre.

- Vi er i en situatuion med finanskrise, være mådeholdene, der må alle holde for og spænde livremmen ind, og derfor aå er folkehøjskolen også blevet ramt i den her situation, Marlene Harpsøe fra DF.

 


Nyhedsoverblik