Hjerneskadede efterlades i isolation

Hvert år får 15.000 danskere en blodprop eller en hjerneblødning, som bliver startskuddet til et liv som hjerneskadet. Mange af dem bliver tilbudt førtidspension og ender med at bruge resten af deres liv på sofaen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Laila Corfitz var mor til fire og 38 år, da hun blev ramt af to hjerneblødninger. Hun vågnede op efter en uge på Rigshospitalet, en uge efter alt var gået i sort. Som mange andre blev moren fra Knabstrup ved Mørkøv tilbudt førtidspension.

- Så havde jeg siddet her på sofaen og ikke lavet en daddel, fortæller Laila Corfitz.

Laila Corfitz kom i kontakt med Center for Hjerneskade, der tilbød hende et intensivt genoptræningsforløb. Hendes genoptræning forløb så godt, at hun i dag kan arbejde 12 timer om ugen i fleksjob som biblioteksassistent. Hun ville nemlig ikke finde sig i at ende med et liv som førtidspensionist.

Det kan Hjerneskadeforeningen godt forstå. Her mener man, at unødvendigt mange hjerneskadede isoleres i et liv som førtidspensionist, når de faktisk kan genoptrænes til et meningsfuldt arbejdsliv.

- Stop så den kassetænkning. Det er moralsk uforsvarligt og økonomisk ulogisk, at man parkerer folk på førtidspension, siger Svend-Erik Andreasen, formand for Hjerneskadeforeningen.

I Kommunernes Landsforening er man af en anden opfattelse.

- Det er min generelle opfattelse, at kommunerne gør det godt nok, siger Anny Winther, formand for Kl's Social- og sundhedsudvalg.


Nyhedsoverblik