Hjemmeværnets ledelse på vej til Vordingborg

Foto: TV ØST

Det er planen, at Vordingborg Kaserne 1. august kommer til at huse Hjemmeværnets ledelse, efter at forsyningsenheden Danilog sidste år blev nedlagt.

Der er sat dato på, hvornår Hjemmeværnets ledelse rykker ind på Vordingborg Kaserne. Planen er, at det bliver den 1. august, skriver Sjællandske.

Sidste år i marts blev forsyningsenheden Danilog, der havde til huse på kasernen, nedlagt og rykket til Jylland, og det efterlod plads til Hjemmeværnet, der hidtil har holdt til på Christianshavn i København.

110 ansatte til kasernen

Flytningen har betydet, at nogle af Hjemmeværnets ansatte har sagt op, fordi de ikke vil til at køre til Vordingborg, og det kan betyde, at der åbner sig en mulighed for, at lokale kan besætte de stillinger.

Flytningen af Hjemmeværnet og ombygningen af kasernen i Vordingborg er sat til at komme til at koste omkring 10 millioner kroner. Omkring 110 ansatte fra hjemmeværnskommandoen kommer til at fylde lokalerne ud i stedet for de 300 medarbejdere, der var i Danilog.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App