Hjemmerøveri tættere på opklaring

Politiet har fået en række henvendelser angående et voldsomt hjemmerøveri Vetterslev i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden Station 2 i sidste uge viste overvågningsbilleder af en mand, som forsøger at bruge et ældre ægtepars kreditkort, har politiet fået en del henvendelser.

Det ældre ægtepar fra Vetterslev fik i december uventet besøg af tre mørkklædte mænd, som truede dem med en pistol og bagbandt parret med strips og tape, inden de stjal parrets bil, penge og kreditkort. Men nu er politiet tættere på en opklaring.

- Vi har fået en del henvendelser, efter at billederne var i Station 2 i torsdag, og vi er nu i gang med at følge op på dem. Det man skal lægge mærke til er, at manden på overvågningen har en meget vuggende gang, og så er han meget kraftig af statur, siger Lars Krogsgaard, efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Ringsted.

Politiet mener, der er tale om herboende udlændinge.

- Det er nogle herboende udlændinge, som vi mener er gerningsmændene. De talte dansk med accent, og de førte en samtale med en af de forurettede med et ordforråd, som man ikke bare lige kan lære på en dag. Derfor mener vi, at vi skal lede efter gerningsmændene her i landet, siger Lars Krogsgaard.

Se nedenstående overvågningsvideo og kontakt politiet, hvis du har oplysninger på telefon 114.

 


Nyhedsoverblik