Hjemmehjælper fandt forbrændt mand

En 71-årig mand er kørt til Slagelse Sygehus med 2. og 3. grads forbrændinger. Han blev fundet af en hjemmehjælper, der var på rutinebesøg hos manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig hjemmehjælper besøgte tirsdag klokken 13.35 en 71-årig mand på Ribsvej i Skælskør. Kvinden kunne se røg i huset, da hun kom.

Da hun gik ud i husets køkken fandt hun manden, der lå på gulvet med ild i bukserne. Sammen med 2 andre hjemmehjælpere bar hun manden ud på en græsplæne, hvor de slukkede flammerne og tilkaldte hjælp.

Branden er formentlig opstået i benene på den 71-årige, fordi han tabte en cigaret. Han er nu indlagt på Slagelse Sygehus med 2. og 3. grads forbrændinger.


Nyhedsoverblik