Hjælp til voldsramte børn

Lolland kommune og Nakskov krisecenter med i særlig indsats mod voldsramte børn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Voldsramte børn skal sikres en tryg hverdag. Lolland kommune medvirker sammen med  ni andre  kommuner i en række projekter, som skal forbedre støtten og behandlingen til voldsramte børn.

Projekterne finansieres med 52 millioner kroner fra satspuljemidlerne, oplyser Velfærdministeriet. Pengene skal bruges til at forbedre og sikre opsporingen af børn, der har været udsat for vold, og styrke kommunernes og krisecentrene støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier.

Hvert år berøres et stort antal børn direkte og indirekte af vold i familien. Et skøn fra Statens Institut for Folkesundhed er, at mindst 22.000 børn lever i voldelige familier. 
 


Nyhedsoverblik