Hjælp til prostituerede

Indtil nu har der ikke været meget hjælp at hente her i området for prostituerede, men nu skal en ny netværksgruppe i Slagelse hjælpe kvinderne til en ny tilvær

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Infomation om netværksgruppen:

Kontakt:

Birgitte Orthmann, Socialfaglig medarbejder, Socialstyrelsen

tlf.: 20 83 46 08

www.servicestyrelsen.dk/udsatte/prostitution/kompetencecenter-prostitution

 

For 54-årige Gitte Larsen har livet ikke været let.

- Det er en stor belastning hele tiden at skulle skaffe penge, siger hun.

Hun har solgt sig selv i 14 år. Det har været et liv med både op og nedture.

- Nogle gange har du dårlige dage, og så kan du ikke klare dig, så er du ved rent ud sagt brække dig, at du skal ind til kunden og gøre de ting, og nogle gange er det bare så godt, siger hun.

Af hensyn til hendes familie vil hun gerne være anonym, og derfor er hendes navn også opdigtet.

Det har dog ikke været uden konsekvenser at prostituere sig. Gitte Larsen lider nu af posttraumatisk stress og har svært ved at klare dagligdagen. I dag vil hun gerne ud af det.

- Det er fordi, jeg trænger til kærlighed. Jeg trænger til et nyt liv. Selvom min familie ved det, så er der stadigvæk anonymitet, der hvor jeg bor, er der ikke nogle, der ved det, siger hun.

Ifølge en opgørelse er der fordelt på regionens to politikredse otte massageklinikker i Midt- Vestsjælland og 17 på Sydsjælland og Lolland-Falster. Kompetencecenter Prostitution har derfor oprettet en netværksgruppe i Slagelse, der skal hjælpe prostituerede til ny tilværelse.

- Det at møde ligestillede som også er i gang med en proces ud af prostitution, er ofte det, der er et rigtig godt skub til at komme videre i et andet liv, siger Birgitte Orthmann. 

Netværksgruppen mødes en gang hver anden uge, og her kan kvinderne anonymt få støtte til at tackle udfordringer som familie, selvværd og seksualitet. Noget der har stor betydning for Gitte Larsen.

- Der får jeg jo en anden slags anerkendelse på den måde, at det er godt, at jeg har valgt at stoppe og få et nyt liv. Man kan fortælle om sine oplevelser, og man kan høre de andre, hvor forskellige vi er, og så alligevel er vi ens, siger hun.

I august fik hun tilkendt pension, og derfor har hun i dag kun enkelte kunder.  Gitte Larsen har dog erkendt, at drømmen om at ligge prostitution bag sig er en svær og langvarig proces.

- Man er nødt til at søge hjælp. Man kan ikke gøre det alene. Jeg er ellers en stærk kvinde, men det her kan jeg ikke gøre alene, siger hun.


Nyhedsoverblik