Historisk sag om bankTrelleborg

I dag begynder Østre Landsrets behandling af det første gruppesøgsmål i Danmarks historie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Linjerne er trukket op inden behandlingen af Danmarks første gruppesøgsmål begynder i Østre Landsret i dag.

På den ene side står 4.500 private småaktionærer. På den anden side står Finanstilsynet, Sydbank og Fonden for bankTrelleborg.

Mange af de små aktionærer har fulgt banken siden tiden som lokal sparekasse i Slagelse. De kræver at få hævet den tvangsindkløsningskurs, som blev forhandlet mellem Finanstilsynet, Sydbank og Fonden for bankTrelleborg. Tvangsindløsningskursen blev sat til 93,57 kroner. Det skete efter bankTrelleborg-aktien faldt fra 219,50 om eftermiddagen fredag den 18. januar 2008 til 59,30 kroner den følgende mandag morgen. Det fortæller P4 Sjælland.

Udover hævelsen af tvnagsindløsningskursen er der blevet uddelt næser og påtaler til de revisorer, som medvirkede til at sætte aktiekursen alt for lavt.

Der er afsat 11 fulde retsdage til søgsmålet, der begynder klokken 9.30 i dag, og aktionærforeningens stifter Jan Marcher, der er er på plads i Østre Landsret i dag, er optimist.

- Vi har en meget stærk sag, og jeg har en tro på, at retten kan se det rigtige i det, vi siger, fortæller han til P4 Sjælland.

Der er indkaldt 23 vidner i sagen, blandt andre Slagelses borgmester Lis Tribler, der tidligere har været medlem af bestyrelsen i bankTrelleborg.e


Nyhedsoverblik