Hest faldt i septiktank

Brandfolk måtte tidligt i morges redde en uheldig hest op af en septiktank i Ugerløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falcks brandfolk kom tidligt i morges ud på en lidt atypisk opgave, skriver Sjællandske. Omkring klokken 6:30 måtte de komme en landmand på Ubberupvej ved Ugerløse til undsætning. Hans hest var nemlig faldet i en septiktank og kunne ikke komme op igen.

Brandfolkene måtte fjerne toppen af tanken, som derefter måtte tømmes. Ved hjælp af et reb og en rendegraver lykkedes det til sidst at få hesten op fra sit ildelugtende fængsel.

Indsatsleder Mikael Nørgaard Gam fortæller, at hesten efterfølgende blev tilset af en dyrlæge og så ud til at være ved fint helbred, da Falck-folkene kørte fra stedet.


Nyhedsoverblik