Herlufsholm hædres på frimærke

Herlufsholm kan fejre jubilæum i år. Derfor har Post Danmark valgt at hylde skolen ved at udgive et frimærke om skolens historie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Herlufsholm fejrer 450-års jubilæum i år. I den anledning har Post Danmark valgt at sætte fokus på skolen og give dem deres eget frimærke. Det nye frimærke blev for første gang vist frem for skolens 6. og 7. klasser i dag. Eleverne fik også selv lov til at lave deres eget personlige frimærke. En af eleverne, som så afsløringen af det nye frimærke, var Magnus Nørgaard, som går i 7.a.

- Frimærket var ikke helt, som jeg havde forestillet mig det. Men jeg synes, det er blevet rigtig godt, siger Magnus Nørgaard.

Frimærket er designet af Post Danmark og viser en af Herlufsholms bygninger, grundlæggerne Birgitte Gøye og Herluf Trolle, samt skolens våbenskjold med tre ibskaller. Det glæder skolens rektor, Klaus Eusebius Jacobsen, at Post Danmark netop har valgt at fokusere på Herlufsholm. 

Det betyder rigtig meget for os, fordi det er en historie om en kulturperle til hele det danske folk, siger Klaus Eusebius Jacobsen.

Post Danmark udgiver 25 frimærker om året, der har været alt fra Lego til tegninger fra Halfdan Rasmussens ABC. Frimærket med Herlufsholm bliver optrykt i 50.000 eksemplarer, og de kan købes på posthuset fra lørdag d. 14. marts 2015.


Nyhedsoverblik