Herlufsholm en af landets bedste til at løfte eleverne

Gymnasieuddannelsen på Herlufsholm Skole ved Næstved er landets femte bedste til at løfte eleverne fagligt, viser en analyse fra erhvervsorganisationen, Dansk Erhverv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er især gymnasieskoler uden for de større, danske byer, der er bedst til at løfte eleverne fagligt.

Det viser en analyse af 201 almene, tekniske og handelsgymnasier, som Dansk Erhverv står bag.

Her fra landsdelen er Herlufsholm Skole ved Næstved med i top fem over gymnasieskoler, der er bedst til at løfte eleverne karaktermæssigt i forhold til, hvad man kunne forvente, når man ser på de karakterer, eleverne fik i folkeskolen og deres socioøkonomiske baggrund.

Top 5 ser ifølge Dansk Erhverv således ud:

Gymnasium
Forventet karakter
Faktisk karakter
Løfteevne

Det Kristne Gymnasium, Skjern
        6,78
      7,04
    0,75

Ikast-Brande Gymnasium

        6,58
      7,18
    0,60

Campus Bornholm

        6,78
      7,28
    0,51

Frederiksværk Gymnasium og HF

 
        6,17
      6,66
    0,49

Herlufsholm Skole

 
        7,26
      7,75
    0,49

 

I den anden ende af skalaen ligger Rungsted Gymnasium, som det gymnasium i landet, der har den laveste løfteevne. Den er -0,47.

Det vil altså sige, at gymnasiets elever får karakterer, der er 0,47 karakterpoint under det, man kunne forvente.

Her i landsdelen er det CELF, Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster, der har den dårligste løfteevne, som ligger på -0.35 og dernæst EUC Sjælland, med -0,24.

Du kan se, hvordan gymnasieuddannelserne i Region Sjælland og resten af landet klarer sig her.


Nyhedsoverblik