Herfølge Boldklub efterlyser pengemænd

Herfølge Boldklub vil tilbage til toppen af dansk fodbold. Men det kræver flere penge end klubben har. Derfor frier fodboldklubben nu til pengestærke investorer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag indrykker 1. divisionsklubben Herfølge Boldklub en annonce i Børsen, hvor klubben søger efter en pengestærk investor.

Herfølge vil gerne spille med blandt de bedste fodboldhold i Danmark, men klubbens formand erkender, at det ikke er muligt, som forholdene er i dag.

Der manger simpelthen penge.

- Vi må jo bare erkende, at rigtig mange penge gør det hele rigtig meget nemmere. Sådan er det. Og vil man op og spille med i de voksnes rækker, så skal fundamentet og hele vores set-up gøres endnu større. Det skridt er vi klar til at tage nu, fortæller Henrik Winther-Olsen.

Herfølge var ved efterårssæsonens afslutning placeret på en fjerdeplads i landets næstbedste række, Viasat Divisionen. Holdet er syv point fra oprykning til SAS Ligaen.

Herfølges hidtidige højdepunkt var i år 2000, da holdet blev danmarksmestre med den spillende træner John "Faxe" Jensen i spidsen.


Nyhedsoverblik