Her ryger de første stykker af siloen

Tirsdag blev der taget hul på nedrivningen af DLG-siloen i Kalundborg. Bid for bid bliver den banket ned, og arbejdet forventes færdigt til sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra i dag tirsdag og de næste to til tre måneder bliver der banket løs på den 48 meter høje DLG-silo i Kalundborg. Den skal rives ned, og i dag tirsdag gik arbejdet i gang.

- Det er helt fantastisk. Det har vi ventet på i så mange år, og nu lykkes det endelig, så det skulle jeg da lige ned og se. Jeg kan godt se, at det kommer til at tage lidt tid, før den er helt nede, men han går til den med den store kugle, lød det fra borgmester Martin Damm (V), der var dukket op for at se de første bank på siloen.

Havnepark på vej

Det er firmaet G. Tscherning A/S fra Hedehusene, der står for arbejdet. Med en kugle bliver murbrokkerne banket løse bid for bid, og når siloen engang er væk, kan arbejdet med at omdanne området til en havnepark begynde.

I løbet af foråret får borgerne mulighed for at være med til at bestemme, hvad sådan en park skal indeholde.

Her kan du se video af nedrivningen:


Nyhedsoverblik