Her er det dræbende skud

Et enkelt skud gennem forruden var natten til søndag nok til at dræbe en mand på flugt fra politiet. Politiet bekræfter, at bilen tilhører Forsvaret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et enkelt skud gennem forruden var det, der meget tidligt søndag morgen kostede en mand livet i Høng.
 
Skudet kan ses på billedet herover, og er gået igennem forruden på bilen, hvorefter den ramte føreren af bilen i brystkassen. 
 
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
 
Forinden var angiveligt også blevet affyret et varslingsskud op i luften.
 
Den dræbte er søndag eftermiddag blevet identificeret, men Den Uafhængige Politiklagemyndighed ønsker fortsat ikke at give yderligere oplysninger om manden.
 
Den Uafhængige Politiklagemyndighed bekræfter dog, at den dræbte mand kørte i en af Forsvarets tjenestevogne, en ældre Peugeot.

 
Forsvarets talsmand, Henrik Mortensen fra Værnsfælles Forsvarskommando, oplyser dog til Ritzau, at man ikke kan bekræfte, at personen, der kørte denne bil, er fra Forsvaret.

Biljagt startede ved Slagelse

Politiet indledte angiveligt biljagten på Slagelse-egnen, men på Antvorskov Kaserne ønsker man ikke at kommentere på sagen. Heller ikke, om tjenestevognen stammer fra kassernen.
 
Efter at være blevet opdaget fortsatte biljagten i 11 minutter Høng, hvor politiet valgte at åbne ild mod bilen. Et enkelt skyd gik således tværs gennem forruden og ramte manden i brystkassen. Bilen kørte så yderligere nogle hundrede meter, før den endte i en indkørsel i et villakvarter.
 
Føreren af bilen af bilen blev opdaget klokken 04:05, og skuddet blev affyret klokken 04.16. Manden konstateres død klokken 05.21.
 
Læs også: 


Nyhedsoverblik