Her er byerne turisterne ikke gider

Turisterne elsker Jylland og hovedstaden, til gengæld er der flere kommuner her i regionen, som ligger blandt de 10 byer, turisterne mindst gider besøge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere sjællandske byer har svært ved at hamle op med de jyske, når det kommer til at trække turister til.

Det skriver dr.dk.

Den mindst besøgte kommune er Frederikssund, men også her i regionen er der steder, som turisterne ikke har megen fidus til. Sorø, Kalundborg og Holbæk er de kommuner, som sidste år havde færrest besøg af turister hen over sommeren. Her overnattede de udenlandske turister henholdsvis 4430, 5034, 5529 gange.

Lolland bedst besøgt i 2014

Til sammenligning var der 1,5 millioner udenlandske overnatninger i København, 380.000 i Billund Kommune og 89.000 i Lolland Kommune, som var den mest besøgte i TV ØSTs sendeområde i juni, juli og august 2014.

Lars Ramme, der er markedschef i VisitDenmark, siger til DR, at kommunerne bliver straffet, hvis de ikke har nok at byde på. Turisterne går efter det, de ikke har derhjemme og vælger blandt andet feriemål ud fra det kriterie.

- Det er klart, at der skal være en fordel ved at rejse et sted hen, og i Danmark er der bare nogle kommuner midt på sjælland eller væk fra kysten i Nordjylland, der ikke har så meget at tilbyde, som de andre har, siger han.

Sorø den mindst populære turist-destination på Sjælland:

 

 

Her kan du se, hvor mange overnatninger turisterne havde i kommunerne i TV ØSTs sendeområde sidste år i juni, juli og august:

  • Lolland Kommune
    89.217 overnatninger
  • Vordingborg Kommune
    57.343 overnatninger
  • Guldborgsund Kommune
    55.374 overnatninger
  • Faxe Kommune
    25.942 overnatninger
  • Slagelse Kommune
    22.603 overnatninger
  • Næstved Kommune
    18.298 overnatninger
  • Stevns Kommune
    17.009 overnatninger
  • Odsherred Kommune
    12.157 overnatninger
  • Ringsted Kommune
    7.428 overnatninger
  • Holbæk Kommune
    5.529 overnatninger
  • Kalundborg Kommune
    5.034 overnatninger
  • Sorø Kommune
    4.430 overnatninger

    Kilde: DR/Danmarks Statistik

 


Nyhedsoverblik