Et totalt hemmeligholdt projekt med at renovere en Suzuki VZR 1800 årg. 2007 blev mandag kronet med succes, da Gert B. Nielsen fra Holeby fik kåret sin motorcykel som årets flotteste bygget efter 1977, da Stubbekøbing motorcykel- og radiomuseum som altid uddelte priser anden påskedag.
I veterankategorien vandt Børge Rasmussen med Stubbekøbing motorcykel- og radiomuseums Sunbeam 500 cc årg. 1926.
Børge Rasmussen er medlem af museets Venneforening og kører denne fine motorcykel rundt til forskellige arrangementer for at promovere museet og Venneforeningen.