Henrik Høegh kritiseres for dobbeltrolle

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Lolland Kommunes viceborgmester Henrik Høegh (V) er inhabil i sagen om de lollandske alper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Henrik Høegh (V) skal erklæres for inhabil i sagen om de lollandkse alper. I hvert fald hvis det står til Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Dr.dk skriver, at Høegh, der er viceborgmester i Lolland Kommune, kritiseres for sin dobbeltrolle i sagen, hvor han også sidder med i Natur- og miljøklagenævnet, som skal behandle sagen.

Området omkring Ravnsby, Lindet og Birket er blevet fredet for at beskytte det mod grusgravning. Forslaget om fredning blev oprindeligt fremsat af Lolland Kommune, men efter kommunalvalget i 2013 er kommunen nu mere skeptisk overfor forslaget. Henrik Høegh begrunder det med, at mange klager fra lodsejere nu har fået kommunen til at gå efter en mindre fredning, der kun omfatter de områder, hvor der reelt er fare for grus udvinding.

Uacceptabelt at sidde med begge steder

I DN's afdeling på Lolland har Gunvor Thorsen dog kun hovedrysten tilovers for den udmelding, og foreningen mener, at Henrik Høegh er inhabil i sagen, hvor han som kritiker af fredningen ikke også kan sidde med ved bordet i Natur- og miljøklagenævnet, hvor sagen skal afgøres.

- Vi mener, det er uacceptabelt, at Henrik Høegh sidder ved begge sider af bordet i den her sag, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen til DR.

Henrik Høegh har ikke selv tænkt sig at erklære sig for inhabil i sagen, men oven på kritikken regner han med, at klagenævnets jursiter vil vurdere, at han er inhabil i sagen.


Nyhedsoverblik