Helikopter rykkede ud til husspektakler

Søværnets Operative Kommando måtte i aktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte sent mandag aften have hjælp fra både Søværnets Operative Kommando (SOK) og politi fra nabokredsen, da det fik en melding om husspektakler på Omø mellem Sjælland og Langeland.

Her havde en fuld og stærkt ophidset 44-årig mand smadret et vindue i sin eks-kones hus. Derfor blev politiet tilkaldt, mens kvindens naboer tilbageholdt manden.

Normalt ville en patrulje så blive sendt med færgen til Omø, men kaptajnen var ikke meget for at sejle i den kraftige blæst.

- Så vi rekvirerede en helikopter via SOK, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men helikopteren holdt i Roskilde, så det blev et par betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi, der måtte flyve med til Omø og anholde manden, som blev fløjet til Næstved, hvor han kunne anbringes i detentionen.


Nyhedsoverblik