Helge Adam Møller er ny europamester

Kort før den konservative politiker endeligt forlader Folketinget, slog han sig ind på en førsteplads i europamesterskabet i golf for parlamentarikere og ministre. Det skriver Ekstra Bladet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Helge Adam Møllers triumf fandt sted i weekenden på en bane ved Potsdam uden for Berlin.

- Jeg er naturligvis stolt af sejren. Der var tale om en bund solid dansk indsats på banen, som krævede fokus og koncentration hele vejen hjem. Selv om spillet ikke på samtlige huller gik op i en højere enhed, var det nok til at bringe mig øverst på sejrsskamlen, siger Helge Adam Møller i en pressemeddelse.

Den tidligere jægersoldat måtte feje 40 parlamentarikere fra otte nationer af banen, før han kunne indtage pladsen øverst på podiet.


Nyhedsoverblik